Sankt Lukas Stiftelsen
 » FAKTA  » STØTTE  » DIAKONI  » KONTAKT  » LEDIG STILLING  » ARRANGEMENTER  » AKTIVITETER

Tryk her for at udskrive siden

Lundegård er en inkluderende daginstitution

Lundegård er en inkluderende daginstitution.

 

Af Kjeld Gudmandsen, institutionsleder den integrerede daginstitution Lundegård.

 

 I en verden hvor der har været en tildens til at opdele mennesker i grupper baseret på subkulturer, etnicitet, tro, social status, mennesker med handicap og lignende har vi valgt at være en institution, hvor alle børn er aktive deltager i et inkluderende socialt fællesskab.

 

Lundegård er en selvejende daginstitution med to vuggestuegrupper og to børnehavegrupper samt 5 pladser til børn med særlige behov. Vi er opdelt i to afdelinger i hver sit hus med egen legeplads.

 

Vores pædagogik er baseret på inklusion og anerkendelse. Vi lægger vægt på at være nærværende i vores omgang med børnene, der skal have mulighed for at udvikle sig alsidigt, socialt, motorisk, sprogligt, følelsesmæssigt, musisk og kulturelt.

Vi ser hver enkelt barn som unikt. Hvert barn skal opleve sig som en aktiv, accepteret og ligeværdig deltager i det sociale fællesskab, uanset etnicitet, kultur, handicap og tro. Vi ser mangfoldigheden i børnegruppen som en ressource og vores opgave som voksne, at skabe grobund for et fællesskab, hvor børnenes kompetencer og potentiale kommer til udfoldelse. Det gør vi ved at skabe mindre grupper i dagligdagen, hvor nogle f.eks. arbejder med sproglig stimulering, mens andre deltager i en skoleforberedende gruppe.

 

I børnenes indbyrdes samspil lærer vi børnene at tage socialt ansvar for hinanden, ved at lære dem at kunne sige til og fra. I den indbyrdes leg har alle noget at kunne byde ind og vi hjælper dem til at sætte ord på legen. Samtidig udvikler vi deres evne til at sætte deres personlige grænser og til selv at kunne løse mindre konflikter, som kan opstå i en legesituation. Vi arbejder ud fra den erfaring, at vi ved enkelte anvisninger sætter børnene i stand til også selv at løse konflikter.

Det er altid en fornøjelse at opleve børns indre retfærdighedssans. Når børnene føler sig set og anerkendt vokser deres selvfølelse, og vi oplever, at de indbyrdes godt vil tage stilling til, hvordan man kan tilgodese hinanden i en leg. Hvis der er en rolle eller et legeredskab som i en periode er mere attraktivt end et andet, så kan vi se at børnene opøver deres evne til at forhandle om, at når den ene har haft den et stykke tid så er det den næstes tur.

I institutionen kan vi når vi følger børnene over flere år opleve, at det arbejde vi grundlægger helt fra barnet start i vuggestuen bærer frugt og udfolder sig i gennem hele børnehavetiden. 

 

En anerkendende kultur    

Vi har de seneste år arbejdet med og det sidste år har vi arbejdet på at vores omgang med hinanden er præget af anerkendelse. Vi anser os voksne som forbilleder og den adfærd som vi udviser i forhold til hinanden og børnene er den adfærd som børnene observerer og kopiere i deres omgang med hinanden. Det er sjovt at se børn, der når man er gået på en speciel måde over legepladsen, kort efter går og siger lige det man selv har gjort.

Det er vi meget bevidste om.

Vi anerkender blandt andet børnene ved, at have tillid til at de selv meget tidligt er i stand til at kunne sige til og fra. Vi understøtter børnene i at blive aktive deltagere i deres liv og i at udvise selvstændighed. F.eks. kan børnene selv tage bleer frem og gå af en trappestige op til puslebordet i stedet for at blive båret. En anden situation , hvor synes det er sjovt at gøre, hvad de voksne gør er at de gerne vil  deltage i at dække bord eller efterfølgende at tørre borde af. At meget andet bliver tørt af i samme anledning er jo blot en lejlighed til at udforske verden, og fascinationen af vand og de spor det kan sætte. Fordybelsen og glæden i deres ansigt, er ikke til at tage fejl af, når de får en tjeneste til at blive en leg.

 

Den anerkendende kultur kommer ikke af sig selv og vi har i personale gruppen arbejdet med at anerkende os selv og vores kollegaer, dels på vores personaledage og med indput på vores personalemøder. Vi har en ekstern konsulent der også har været med til at udvide vore egne teltpæle, og det har styrket os i at sætte hinanden ressourcer og kompetencer mere i spil. Når vi ønsker at bevæge andre, er det nødvendigt at vi også selv er i bevægelse og øver os. Det har handlet om, hvordan vi omgås hinanden, børnene og forældrene, samt øvelser i holdning og kommunikation.

 

At se børnene og hinanden som aktive medskaber af hinandens liv i dagligdagen er godt i overensstemmelse med den danske teolog og filosof K.E. Løgstrups etiske fordring: ”Det enkelte menneske have med et andet menneske at gøre uden at han holder  noget af dets liv i sin hånd, det kan være meget lidt en forbigående stemning, en oplagthed, man får det til at visne eller man vækker, en lede man uddyber eller hæver. Men det kan også være forfærdende meget, så det så det simpelthen står til den enkelte, om den andens liv lykkedes eller ej”.

 

Vi oplever det som et stort ansvar, at være de voksne som vores børn omgås i de fleste af deres timer om dagen, og vi ønsker derfor også være med til, at de oplever at have mødt næstekærlighed, accept, nærvær og anerkendelse, som et godt fundament til at møde livet med.

 

Fornyelse.

Vi har i det indeværende år ikke kun menneskeligt været i bevægelse i Lundegård. Det er sket et lederskift i foråret, hvor jeg tiltrådte som ny leder af institutionen. Samtidig er vores legeplads i Lundegård 2 blevet flyttet og fornyet med nye legeredskaber og beplantning. Den skaber et godt rum for vores udeliv. I Lundegård 1 er vi gradvist i gang med at forny legeredskaberne på legepladsen. Samtidig står foran en ombygning af vores køkkener i indeværende år, sådan at vi er rustet til at møde de forventninger der ligger i planerne om det sunde måltid i børnehaverne. Pædagogisk er vi også i en proces med at forny vores læreplaner, og som et yderligere tiltag i den anerkendende kultur vil vi i samarbejde med Red barnet, Mary-fonden og Gentofte Kommune indarbejde et ”Fri for mobberi” koncept i vores børnehaver. 

Alt dette oplever vi spiller sammen om vore drøm om:

at skabe et godt børneliv for alle de børn som er hos os i Lundegård.

 

 

 

 

Sankt Lukas Stiftelsen · Bernstorffsvej 20 · 2900 Hellerup · Tlf. 3945 5200 · Fax 3945 5300 · admin@sanktlukas.dk