Børnehaven Lundegård er en selvejende kombineret daginstitution for børn i alderen 0-6 år, som drives af Diakonissehuset Sankt Lukas Stiftelsen efter overenskomst med Gentofte Kommune. Børnehaven er opdelt i Lundegård 1 & Lundegård 2. Stedet har plads til 42 børnehavebørn, 24 vuggestuebørn og 6 børn med særlige behov.
Lundegård drives i tilknytning til Diakonissehuset Sankt Lukas Stiftelsen, der er en institution under Den danske Folkekirke, og Lundegård kan derfor sidestilles med en menighedsbørnehave.
Den kristne grundholdning giver sig i hverdagen blandt andet udslag i at vi arbejder ud fra anerkendelse og inklusion. Vi anser hvert barn som unikt og vægter en alsidig personlighedsudvikling, gennem nærvær, omsorg og udfordringer. Der afholdes en kort månedlig børnegudstjeneste i Sankt Lukas Stiftelsens Kirke.
Såfremt forældre ikke ønsker, at deres barn skal deltage i børnegudstjenesten, kan barnet ved skriftlig meddelelse fritages.
Visitation til Lundegård sker via pladsanvisningen i Gentofte Kommune. Så snart der er tilbudt plads til barnet, kan der rettes telefonisk henvendelse til lederen.
|
Åbningstider: Lundegård 1: 6.00 – 17.45 Lundegård 2: 7.00 – 17.00
Lundegård 1 & 2 Sankt Lukasvej 6 & 7B 2900 Hellerup 3962 1037 og 3962 3994 lundegård@sanktlukas.dk
|
|
leder Kjeld Gudmandsen

Souschef Mona Poulsen.
|