Frivillige
Frivillige medarbejdere er tilknyttet Sankt Lukas Hospice og Hjemmehospice. De udgør en meget vigtig medarbejdergruppe. De frivillige medarbejdere tager sig af praktiske opgaver så som at fylde i opvaskemaskinen, servere mad, vande blomster og bage kager. Igennem det praktiske arbejde opstår der en medmenneskelig kontakt til patienterne, til glæde for begge parter.
De frivillige arrangerer og deltager i forskellige sociale og kulturelle arrangementer. Endvidere er de frivillige aktive omkring højtiderne, hvor de sørger for, at der bliver pyntet og hygget i Hospice.
Hvis du gerne vil yde en frivillig indsats ved Sankt Lukas Hospice eller Hjemmehospice, er du velkommen til at kontakte frivilligkoordinator s. Marie Oved- tlf. 3945 5200.
For at kunne arbejde som frivillig skal man godkendes ved et interview og deltage i et kursus, der varer en weekend og 2 hverdagsaftner. Der er jævnligt arrangementer for de frivillige, hvor personale og frivillige taler om deres arbejde. |