Sankt Lukas Stiftelsen
 » FAKTA  » STØTTE  » DIAKONI  » KONTAKT  » LEDIG STILLING  » ARRANGEMENTER  » AKTIVITETER

Tryk her for at udskrive siden

Frivillige

Frivillige medarbejdere er tilknyttet Sankt Lukas Hospice og Udgående Hospiceteam. De udgør en meget vigtig medarbejdergruppe, der i høj grad bidrager til at skabe det hjemlige miljø, der gør Hospice til et unikt sted at være. De frivillige medarbejdere tager sig af praktiske opgaver så som at fylde i opvaskemaskinen, servere mad, vande blomster og bage kager. Igennem det praktiske arbejde opstår der en medmenneskelig kontakt til patienterne og pårørende, til glæde for begge parter.

De frivillige arrangerer og deltager i forskellige sociale og kulturelle arrangementer. Endvidere er de frivillige aktive omkring højtiderne, hvor de sørger for, at der bliver pyntet og hygget i Hospice.

Patienter, der er tilknyttet Det Udgående Hospiceteam (Hjemmehospice), kan få besøg af en frivillig, der kan komme i hjemmet efter aftale - som aflastning og medmenneskelig støtte.

Hvis du gerne vil yde en frivillig indsats ved Sankt Lukas Hospice eller Hjemmehospice, er du velkommen til at kontakte frivilligkoordinator søster Marie Oved på tlf. 3945 5200.

For at kunne arbejde som frivillig skal man godkendes ved et interview og deltage i et kursus, der varer en weekend og 2 hverdagsaftner. Der er jævnligt arrangementer for de frivillige, hvor personale og frivillige taler om deres arbejde.

Sankt Lukas Stiftelsen · Bernstorffsvej 20 · 2900 Hellerup · Tlf. 3945 5200 · Fax 3945 5300 · admin@sanktlukas.dk