Lindely
Sankt Lukas Stiftelsens ældrehjem
Diakonissehuset Sankt Lukas Stiftelsens ældrehjem er, primært, for ældre medlemmer at Sankt Lukas Stiftelsens Diakonifællesskab men vi tilbyder, i samarbejde med Gentofte kommune, aflastningsophold til Gentofte borgere som er visiteret, via Tranehaven, til plejebolig med fast personale.
Værdigrundlaget er det kristne livs- og menneskesyn.
Lindely består af 36 velindrettede boliger, fordelt på 4 etager, med en lille entre, bad/toilet samt en dejlig lys stue. Der er telefon/TV stik på alle stuer.
Lindely kan ikke tilbyde genoptræning men formidler gerne, via egen læge, kontakt til fysioterapeut, som kommer, mod betaling, og giver behandling på Lindely. Vi har tilknyttet fodterapeut samt mobil frisør.
Lindely ligger i Sankt Lukas Stiftelsens smukke have/parkanlæg som frit kan benyttes af gæsterne. Der er ligeledes mulighed for hver søndag at deltage i højmesse i Sankt Lukas Stiftelsens kirke. Hver anden søndag afholdes der gudstjeneste på Lindely.
For aflastnings gæster er stuerne møbleret inkl. Telefon og TV.
Pårørende/familie er altid meget velkomne til at aflægge besøg og der er mulighed for at købe kaffe/te samt spise middag/aftens måltidet med. Personalet skal blot have besked, inden klokken 10.30 hverdagen før.
Mødestedet som ejes og drives af Sankt Lukas Stiftelsen er et tilbud til ældre borgere fra København og omegn om hyggeligt samvær. Tilbudet gælder også aflastningsgæster på Lindely og indeholder bl.a.. Net-Cafe, foredrag, malerkurser eller samvær omkring fortællinger og sang.
|
Lindely Sankt Lukas Vej 9 A. (ved Lindealléen) 2900 Hellerup tlf. 2522 8715 fax 3945 5194 lindely@sanktlukas.dk
|
Leder Inge Steenberg
|

|
|