Sankt Lukas Stiftelsen
 » FAKTA  » STØTTE  » DIAKONI  » KONTAKT  » LEDIG STILLING  » ARRANGEMENTER  » AKTIVITETER

Tryk her for at udskrive siden

Værdidokument

Værdidokument

Diakonissehuset Sankt Lukas Stiftelsen er en diakonal organisation med et diakonifællesskab.
Stiftelsen hører hjemme i Den danske Folkekirke og har dennes bekendelse som sit grundlag. Vi forstår opgaven for vort diakonale arbejde som udgået fra Jesus Kristus.
Diakonissehuset Sankt Lukas Stiftelsen bygger på det kristne bud om næstekærlighed og forstår arbejdet som del af kirkens tjeneste eller omsorg for det nødstedte menneske.

Formål
Diakonissehuset Sankt Lukas Stiftelsen har  ifølge sin vedtægt følgende formål:

At uddanne til diakoni

At indvie til diakonal tjeneste i folkekirken

At udøve diakonal virksomhed ved omsorg for mennesker

At deltage i løsning af diakonale opgaver på kirkeligt grundlag

At deltage i løsning af humanitære opgaver i øvrigt samt yde støtte til forskning og uddannelse

Værdier
Diakonissehuset Sankt Lukas Stiftelsen er i sit arbejde forpligtet på det kristne menneskesyn, som tillægger det enkelte menneske et enestående værd.
Ethvert menneske må mødes oprigtigt med respekt og værdighed, uanset dets livssituation.

Vision
Diakonissehuset Sankt Lukas Stiftelsen ønsker at være del af en engageret, aktiv og tjenende folkekirke med en levende omsorg for det truede eller trængte medmenneske.
Vi ønsker at være en diakonal organisation med et fællesskab og arbejde  i udvikling og vækst. Stiftelsen indbyder og inddrager mennesker i et aktivt engagement  i sit arbejde.

Stiftelsens kerne
Sankt Lukas Diakonifællesskab udgør Stiftelsens kerne. Det er opgaven at diakonifællesskabet fortsat udvikles og udbygges, så det fremstår som et levende og engageret menneskeligt og kirkeligt fællesskab, der indbyder mennesker til medleven og medansvar.
                              
Mission
Diakonissehuset Sankt Lukas Stiftelsens opgaver er i dag:

  • At tilbyde uddannelse, kurser og vejledning indenfor diakoni, palliativ omsorg og pleje, sjælesorg og kristen spiritualitet, herunder tilbud til diakonifællesskabets medlemmer og stiftelsens ansatte.
  • At udvikle og udøve god omsorg og pleje for ældre i et samspil mellem Ældrehjemmet Lindely, der er Stiftelsens hjem for ældre søstre, og Sankt Lukas Mødestedet.
  • At tilbyde den bedst mulige pleje, omsorg og lindring gennem Sankt Lukas Hospice og - Hjemmehospice til alvorligt syge og deres pårørende, hvor helbredelse ikke skønnes mulig.
  • At drive Sankt Lukas Rådgivningstjeneste som et kvalificeret kirkeligt tilbud om samtaleterapi, rådgivning og sjælesorg.
  • At drive Sankt Lukas Mødestedet som en social café og et værested med åbne og trygge rammer for menneskeligt møde, samvær og aktiviteter.
  • At drive daginstitution for børn i samarbejde med Gentofte Kommune og andre samarbejdspartnere.
  • At drive Bofælleskabet Rosenly for kvinder og deres børn med anden etnisk baggrund end dansk.
  • At drive Refugium Smidstrup Strand som et kirkeligt kursus-, retræte- og feriested med fokus på menighedsråd og kirkelige organisationer samt indenfor beslægtede- og helt nye områder.

 

  • At udvikle og ajourføre boligområdet på Diakonissehuset Sankt Lukas Stiftelsen både med henblik på medlemmer af Sankt Lukas Diakonifællesskab og evt. et seniorbofællesskab med diakonale opgaver.
  •  


     

     

     

    Sankt Lukas Stiftelsen · Bernstorffsvej 20 · 2900 Hellerup · Tlf. 3945 5200 · Fax 3945 5300 · admin@sanktlukas.dk